1. Toyota-ejere
  2. Reservedele og tilbehør
  3. Forfalskede reservedele

Forfalskede dele

Forfalskede dele kan både ligne og passe. Men dårlig konstruktions- og materialekvalitet betyder, at de ikke lever op til Toyotas standarder for ydeevne, holdbarhed og sikkerhed. For at Toyota kan stå inde for din bils sikkerhed og pålidelighed, anbefaler vi altid originale Toyota-dele fra din autoriserede Toyota-forhandler. Kun med originale Toyota-dele kan du være sikker på den kompromisløse kvalitet, som er resultatet af vores omfattende udviklings- og testarbejde.

En risikabel affære

Forfalskede dele udgør både en sikkerhedsmæssig og en økonomisk risiko. Toyota arbejder intensivt med vores netværk og med told- og grænsekontrol for at fjerne forfalskede dele fra markedet.
  • Forbrugernes sikkerhedsrisiko

    • Forfalskede dele er ikke lavet af samme kvalitetsmaterialer eller underlagt samme strenge kvalitetskontrol som originale Toyota-dele, og det udgør i værste fald en sikkerhedsrisiko for bilens fører og passagerer.
    • Uoriginale dele slides hurtigere og kan forårsage nedbrud og ulykker.
  • Forbrugernes økonomiske risiko

    • Forfalskede dele, der er vigtige for bilens korrekte funktion (koblingsskiver, bremseklodser, oliefilter), kan skade bilen og forårsage dyre reparationer.
    • Brug af forfalskede dele kan medføre, at bilens fabriksgaranti bortfalder.

Toyotas kvalitetsstandarder

Alle originale Toyota-produkter er genstand for omfattende udviklings- og testprocedurer. Hvert eneste produkt analyseres grundigt for at sikre, at Toyotas høje standarder for kvalitet, holdbarhed og ydeevne overholdes. Kun produkter, der overholder disse retningslinjer går videre til vores kunder. På den måde indestår Toyota for din sikkerhed og bilens lange levetid.

Hertil kommer, at alle originale Toyota-produkter er dækket af den anerkendte Toyota-garanti for at sikre, at bilen kører, som den skal. Toyota påtager sig intet ansvar for eventuelle problemer, hvis der brugt andre dele end originale Toyota-dele.

Den bedste måde at fastholde din Toyotas høje kvalitet, ydeevne og sikkerhed er at få den serviceret og repareret på et autoriseret Toyota-værksted og altid vælge originale Toyota-dele.

Forfalskede vs. originale Toyota-dele

Forfalsket del

  • Der mangler ofte en bypassventil, der leder olie forbi, hvis filteret stopper til. Derfor får motoren ingen smøring overhovedet, og det kan nemt medføre havari og dyr reparation.
  • Et forfalsket oliefilter indeholder filterpapir af lav kvalitet, som med stor sandsynlighed tilstoppes, så olien ikke bliver ordentlig rengjort.
  • O-ringen er formentlig lavet af billigere materiale, så der er større risiko for oliespild i motoren (og dermed brandrisiko).
  • Test viser, at sammenlignet med originale Toyota-oliefiltre, tilstoppes forfalskede oliefiltre på den halve tid og skal derfor udskiftes oftere.

Original del

  • Et originalt Toyota-oliefilter er fremstillet af kvalitetsmaterialer og er grundigt testet.
  • Filtermaterialet har større overfladeareal og holdes på plads af komponenter, specielt designet til formålet
  • Kvaliteten og konstruktionen af kappe og o-ring er grundigt testet for at sikre mod lækage.

Forfalsket bremseklods

Forfalskede bremseklodser er generelt lavet af synligt ringere materialer, som reducerer bremsekraften og dermed sikkerheden. Friktionsmaterialet kan slippe metalpladen og medføre bremsesvigt og kollision. Materialet er sjældent lige så varmebestandigt som originale Toyota-bremseklodser, så der er risiko for antænding.

Andre problemer kan være hurtig slitage, kortere levetid og dannelse af riller i bremseskiven, hvilket medfører vibrationer, hurtigt nedslidning og behov for hyppig udskiftning.

Original bremseklods

Bremseklodser hører til de vigtigste dele for bilens sikkerhed. Derfor testes de ofte og grundigt af Toyota.

Fremstillet af højkvalitets friktionsmateriale med dokumentation for optimal ydeevne.

Vores test viser, at de typiske standselængder med originale Toyota-bremseklodser er 30% kortere end bremselængder med forfalskede udgaver.

Forfalsket luftfilter

Før eller siden tilstoppes alle filtre og skal udskiftes. Men forfalskede luftfiltre indeholder kun et enkelt lag filtreringsmateriale og tilstoppes derfor dobbelt så hurtigt som et originalt Toyota-luftfilter.

Vores sammenligninger viser, at forfalskede luftfiltre indeholder langt mindre støv end originale Toyota-luftfiltre. Forfalskede luftfiltre lader således op til 10 gange flere støvpartikler slippe ind motoren.

Originalt Toyota-luftfilter

Et originalt Toyota-luftfilte har tre lag filtermateriale, hvilket forlænger levetiden og maksimerer motorens ydeevne.

Det er præcist dimensioneret og passer perfekt – helt uden sprækker, hvor partikler kan trænge igennem og skade motoren.

Forfalsket airbag

Test viser, at forfalskede airbags kan udløse for sent eller slet ikke ved en ulykke. Eller de kan i sig selv forårsage ulykker ved at udløse uden grund. Der er også eksempler på, at de sender metalstykker ud i kabinen, når de udløser.

Tegn på en forfalsket airbag kan være: Usædvanlig lav pris, en anden farve eller finish på cover eller rivsømme samt spor efter tilpasning eller at airbag-lampen ikke lyser, når bilens tænding aktiveres.

Original Toyota-airbag

Komponentkvaliteten er afgørende for korrekt udløsning af airbags. Originale Toyota-airbags reagerer på en 25. del af et sekund ved en kollision.

Dette kræver, at kabler og stik mellem accelerometre, sensorer og udløsere er fremstillet efter de højst mulige standarder og med brug af korrekte materialer.

Forfalsket gummimåtte

Forfalskede gulvmåtter har ikke perfekt pasform og kan fx krølle under bremsepedalen, så bremsning vanskeliggøres.

Original gummimåtte

Originale Toyota-måtter er specialdesignede, så de passer perfekt til hver enkelt Toyota-model. Uanset om det er stof- eller gummimåtter, ligger de stabilt og skridsikkert.

Forfalsket tændrør

Forfalskede tændrør kan have det rigtige look – men funktionen er ikke overbevisende. Tallet på tændrøret skal fx angive det temperaturinterval, som tændrøret kan tåle. Men test viser, at forfalskede tændrør sjældent kan tolerere den angivne maks-temperatur. I værste fald kan elektroden smelte og forårsage motorskader.

Uden kobberelektrode er varmetolerancen meget lavere i det forfalskede tændrør med risiko for potentiel motorskade. Samtidig er isolatoren af så dårlig kvalitet, at den ikke kan modstå den høje spænding, der kræves for effektiv tænding. Resultatet er spændingstab, tændingsfejl og lavere motorydelse. Uden kobberstruktur i den centrale elektrode nedbrydes forfalskede tændrør hurtigere og mere omfattende end originale Toyota-tændrør.

Originalt Toyota-tændrør

Tændrør spiller en vigtig rolle, når motoren skal justeres til optimal ydeevne, brændstoføkonomi og driftssikkerhed.

Originale Toyota-tændrør lever op til de angivne temperaturspecifikationer.

Udover grundige test for at sikre, at tændrøret opfylder de angivne specifikationer, er den centrale elektrode fremstillet af kobber, så varmeledningen er effektiv.

Derfor bør du vælge originale Toyota-dele

  • Produkter af høj kvalitet med certificering og Toyota-garanti.

  • 100% garanti for, at delen er fremstillet efter Toyotas specifikationer og passer perfekt.
  • Højere gensalgsværdi, når din Toyota er serviceret og repareret med originale Toyota-dele.

Alle test viser, at forfalskede dele ikke kan matche originale Toyota-dele, når det gælder funktion og holdbarhed.

Kun hos din autoriserede Toyota-forhandler kan du roligt regne med, at din bil bliver repareret og serviceret med originale Toyota-dele.