1. Om Toyota
  2. Start Your Impossible
  3. Toyotas Intet er umuligt-prisen

Intet er umuligt-prisen 2023

Intet er umuligt-prisen er den sportspris, der hædrer opnåelsen af det umulige. Bag prisen står Toyota Danmark, Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark.

Intet er umuligt-prisen er den sportspris, der hædrer opnåelsen af det umulige. Prisen gives til en eliteatlet, som har trodset alle odds og kæmpet ekstraordinært hårdt for at nå et stort resultat. Med prisen følger 75.000 kroner.

Bag prisen står Toyota Danmark, Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark. Toyota er global olympisk og paralympisk toppartner, og har i Danmark dannet et såkaldt Team Toyota bestående af danske eliteatleter, der hver især jagter deres umulige.

Hvad er kriterierne for at vinde prisen?

Prisen gives til en elite atlet/para-atlet, som har trodset alle odds, har gjort det umulige og har kæmpet ekstraordinært hårdt og vedholdende for at nå (tilbage til) store resultater i årets løb.

Det kan fx være, at

  • vende tilbage til en sportsgren efter en alvorlig skade, ulykke, fødsel el. lign og præstere på toppen igen, eller endnu bedre end tidligere.
  • ende i verdenstoppen i en sportsgren på trods af, at man har fysiske forudsætninger imod sig.
  • komme i verdenstoppen i en sportsgren, som vi ikke har fysiske rammer, tradition, bredde m.v. for i Danmark.
  • komme i verdenstoppen i ”omkostningstunge” idrætsgrene, selvom man ikke har haft de økonomiske midler med hjemmefra.


Intet er umuligt, når først man har sat sig et mål. Læs mere om mobilitet for alle her »

Vinder 2023

  • Intet er umuligt-prisen 2023

    Det blev ikke bare én men hele to danske eliteatleter, der lørdag aften blev hædret med Toyotas Intet er umuligt-pris ved det årlige sportsshow, Sport 2023, i Boxen i Herning. Vinderen blev nemlig herredoublen i badminton, Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen, som dermed sikrede sig den ærefulde pris foran de to øvrige nominerede, paracykelrytter Emma Lund og bokser Nikolai Terteryan.

    Intet er umuligt-prisen, som Toyota, Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark står bag, gives til en eliteatlet eller -hold, med eller uden handikap, der har trodset alle odds, gjort det umulige og kæmpet ekstraordinært hårdt og vedholdende for at nå et stort resultat.

    Roserne til badminton-makkerparret er også store fra Team Danmark.

    "Kim og Anders er et glasklart bevis på, hvordan en dedikeret og vedholdende indsats betaler sig. De har gennem deres karriere truffet kloge valg og arbejdet stenhårdt for at bryde igennem til verdenstoppen uden at tabe sig selv undervejs. Derfor er deres historie dybt inspirerende ikke bare inden for eliteidrætten men også i en bredere kontekst. De viser, at det er muligt at blive nogle af verdens bedste gennem et langt sejt træk, hvor man hver dag gennem mange år gør sit bedste og aldrig giver op - heller ikke selvom man møder nederlag og modgang undervejs," siger Peter Fabrin, administrerende direktør, Team Danmark.

    Læs hele artikelen her »

Sidste års vinder 

  • Intet er umuligt-prisen 2022

    Den 27-årige sprinter, Ida Karstoft, blev hædret med sportsprisen, Intet er umuligt-prisen, ved det årlige sportsshow, Sport 2022, der blev sendt på DR1 fra Boxen i Herning i januar 2023.

    Intet er umuligt-prisen, som Toyota, Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark står bag, gives til en eliteatlet eller -hold, med eller uden handikap, der har trodset alle odds, gjort det umulige og kæmpet ekstraordinært hårdt og vedholdende for at nå et stort resultat.

    Hos DIF glæder man sig både over selve sportsprisen såvel som vinderen.

    "Vi er vilde med Toyotas ”Intet er umuligt-pris” i Danmarks Idrætsforbund, for den skaber drømme og motivation og viser, hvor langt man kan nå, selvom man møder modgang eller tager en atypisk vej mod sejrsskamlen. Ida Karstoft var over 20 år, da hun første gang satte sine ben i en atletikklub. På trods af flere skader på vejen stod hun efter cirka fem år til OL, og efter seks år vandt hun EM-bronze i en sprintdisciplin. Ida Karstoft er billedet på, at intet er umuligt. Hun er en rollemodel og en meget værdig vinder af Toyotas pris," lyder det fra Morten Mølholm Hansen, adm. direktør i DIF.

    Rosende ord om vinderen af Intet er umuligt-prisen kommer også fra Team Danmark.

    "Siden Ida Karstoft skiftede fodboldstøvlerne ud med pigsko, er det gået rekordhurtigt. Jeg er dybt imponeret over Ida Karstofts transition fra fodboldspiller til atletikudøver. På det grundlag var det næsten naturstridigt, da hun i august vandt EM-bronze på 200 meter. En præstation, som indtil da virkede tæt på umulig for en dansk sprinter, men hun har vist os alle sammen, at intet er umuligt," forklarer Peter Fabrin, adm. direktør i Team Danmark.

    Læs hele artikelen her »