Kom godt i gang med MyToyota

For at gøre brug af alle de spændende funktioner i MyToyota, skal du aktivere din konto og acceptere betingelser for brug af appen og betingelser for Connected Services.

Når det er gjort, kan der gå op til 24 timer, før du kan se dine køredata i appen. 

Herunder finder du flere fakta og faq om MyToyota-appen og Connected Services.

Klik herunder for at downloade MyToyota-appen nu

app store (Opens in new window) google play store (Opens in new window)

 

Se, hvordan du opretter dig og logger ind

Videoerne herunder er på engelsk.

  • Til dig, der allerede har en konto

    MyToyota app
  • Opret ny bruger med QR kode

    MyToyota app
  • Opret ny bruger med nummerplade

    MyToyota app
  • Opret ny bruger med stelnummer

    MyToyota app

MyToyota Connected Services

Find spørgsmål og svar om MyToyota Conntected Services

Hvis en tidligere bruger af din bil har tilsluttet sig Connected Services (for denne bil), kan vedkommende i princippet følge med i dine ruter og dit kørselsmønster. Det kan vedkommende via appen MyToyota.

Sådan deaktiverer du Connected Services

  • Hvis det er en leje- eller demobil: Kontakt din lokale forhandler.
  • Hvis du har købt bilen (brugt) privat: Kontakt den tidligere ejer, som kan deaktivere Connected Services i MyToyota.
  • Hvis bilen tilhører din arbejdsgiver: Så skal din arbejdsgiver kontakte den forhandler, som har leveret bilen.

Du finder vores privatlivspolitik i forbindelse med Connected Services her.

Hvis du køber en brugt Toyota, der understøtter Connected Services, kan du aktivere Connected Services direkte i MyToyota-appen, hvis du kan bevise, at du har fysisk adgang til bilen (via verificering af kilometertal eller scanning af QR-kode). Hos forhandleren kan du ændre bilens ejer til dit eget navn, så alle appens funktioner kan benyttes.

Du tilføjer en bil ved enten at klikke på 'Tilføj bil' på hjemmesiden eller ved at klikke på ikonet Min garage på knappen 'tilføj' øverst til højre, hvis du allerede har en bil. Gå til Min garage, rul ned, og klik på 'Fjern bil', hvis du vil slette en bil. 

I MyToyota-appen skal du først vælge din bil fra Min garage og herefter vælge Connected Services Center. Følg så trinene til aktivering af de Connected Services, der er tilgængelige til din bil.

 

Hvis en eller flere opkoblede biler i Min Garage endnu ikke er blevet aktiveret, vil du, hver gang du logger på appen, få vist et velkomstskærmbillede, der spørger dig, om du vil aktivere Connected Services. Hvis du springer dette trin over, kan du altid aktivere igen på et senere tidspunkt ved at følge de ovenstående trin. 

Se vores vejledning for nærmere information. 

Bemærk: Du skal i forbindelse med aktiveringsprocessen aktivere brugsbetingelserne og privatlivspolitikken.

Hvis du vil stoppe Connected Services permanent via MyToyota-appen, skal du først vælge den pågældende bil under Min garage og herefter klikke på Connected Services Center. Følg trinene til deaktivering af tjenesterne. 

Se vores vejledning for nærmere information. 

Du kan se dine aktive og inaktive abonnementer ved at gå til Min garage og herefter vælge Connected Services Center.

Du kan skifte dit kodeord i MyToyota-app. Klik på hjulikonet , som du finder i øverste højre hjørne af hovedsiden. Gå til ‘Indstillinger’ og vælg ‘Skift kodeord”. Skriv din nuværende kode og dit nye kodeord, bekræft dit nye kodeord og gem. Har du glemt dit kodeord, kan du bestille et nyt ved at indtaste din e-mail.

Du kan se din privatlivspolitik via databeskyttelsesportalen på din konto.

Med MyToyota-appen kan du have kontrol med din bil, uanset hvor du er. Den er brugervenlig og indeholder unikke funktioner, der giver dig en ekstra oplevelsesmæssig dimension ud over selve kørslen. Du kan planlægge rejser, lokalisere din parkerede bil, finde information om, hvornår det er tid til serviceeftersyn, se bildata og modtage vigtige beskeder om din bil samt fjernstyre klimasystemet, dørene og havariblinket.

Rækken med de 5 ikoner betyder følgende fra venstre mod højre:  Bil - Kort - Notifikationer - Konto - Support 

Du har til hver en tid adgang til Connected Services. Der sendes bildata til appen, når motoren slukkes. Du kan se detaljerne om din seneste tur, når motoren er slukket. Du skal have mobilnetdækning, før der kan sendes data, så det virker muligvis ikke, hvis du parkerer i parkeringskældre.

Connected Services består af MyToyota-appen på din mobiltelefon og Multimedia-systemet i bilen. Hver pakke har sine egne funktioner, der gør det mere sikkert og sjovt at køre, både når du er i bilen og ikke er i bilen.

 

Med MyToyota-appen kan du kommunikere med din bil, uanset hvor du befinder dig. Du kan planlægge rejser, lokalisere din parkerede bil, finde information om, hvornår det er tid til serviceeftersyn, se bildata og modtage vigtige beskeder samt fjernstyre klimasystemet, dørene og havariblinket.

 

Med Multimedia kan du oprette forbindelse mellem en smartphone (kompatibel med iOS og Android) og din bil*. Dine yndlingsapps som fx Spotify, WhatsApp, Audible, Google Maps og Waze kan benyttes i din bil og styres ved hjælp af Siri Voice Assist eller OK Google. Multimedia giver dig desuden adgang til nyttige oplysninger såsom trafikmeddelelser i realtid og ATK-kameraalarmer og giver dig mulighed for at søge efter interessepunkter i navigationssystemet.

 

*For visse modeller

Med MyToyota-appen har du altid forbindelse til din bil, mens du på din konto på toyota.dk kan se mere detaljerede rapporter, downloade instruktionsbøger og aktivere andre multimediefunktioner (kortopdateringer, Wi-Fi-pakke etc.).

 

Nogle af funktionerne er tilgængelige både i MyToyota-appen og på din konto på toyota.dk, når du bruger de samme loginoplysninger, fx bestilling af serviceeftersyn online eller servicehistorik.

For mere information om funktioners tilgængelighed efter model skal du kontakte en autoriseret forhandler eller se på Toyotas/Lexus’ danske hjemmeside.

Gå til din iOS App Store eller Google Play Store, og søg efter MyToyota-appen. Download herefter appen gratis.

Connected Services omfatter standardtjenester og mobile tjenester. Standardtjenester omfatter vores store udvalg af digitale funktioner, som er designet til at garantere din sikkerhed, dit privatliv og din komfort, mens du er på farten. Hold dig informeret om din bils placering, batteriniveau, kørselsadfærd og -historik, kontrollamper og meget mere. Del din bils placering med venner og familie i dit netværk. Med mobile tjenester kan du få fjernadgang til din bil med mulighed for at tilpasse en række forskellige indstillinger, så de matcher dine præferencer. Adgang til alt det, der gør din køreoplevelse bedst mulig.

Vær et skridt foran med en lang række funktioner, mens du kører, og kom frem til din destination til tiden. Find diverse begivenheder langs med ruten, og find åbne tankstationer og parkeringspladser (både på og væk fra gaden). Kør trygt med internetopdateret navigation.

Forbrugsbaseret forsikring tager højde for dine kørevaner og består af en score til føreren ud fra disse vaner. Føreren bliver så belønnet for sikker kørsel - som giver billigere præmier, når forsikringen skal fornys. Det er en sjov måde at blive en bedre fører på og så spare penge. Se mere om forbrugsbaseret forsikring på: https://www.toyota-europe.com/finance-insurance/usage-based-insurance.

Fuld hybridforsikring animerer dig til at gøre mest mulig brug af din hybrid og belønner dig for at køre sikkert på el - som giver billigere præmier, når forsikringen skal fornys. Se mere om fuld hybridforsikring på: https://www.toyota-europe.com/finance-ins/usage-based-insurance

Du bestemmer, hvilke data du deler med Toyota. Du kan til hver en tid styre det i databeskyttelsesportalen, og du kan trække dit samtykke tilbage, når du ønsker det. 

Med en udpeget forhandler i appen får du en bedre oplevelse af funktioner som bestilling af serviceeftersyn online og kontrollamper.

Efter aktiveringen gælder privatlivstilstand for alle tjenester, der benytter sig af geoplacering, fuld hybridforsikring, forbrugsbaseret forsikring, find min bil og kørselsdata. Når privatlivstilstand er aktiv, vil disse tjenester ikke være tilgængelige, eller kvaliteten af dem og deres nøjagtighed vil være nedsat.

 

Privatlivstilstand findes under Min garage i MyToyota-appen. Øverst på hjemmesiden skal du vælge Min garage og derefter Privatlivstilstand. Der kan du slå privatlivstilstand til eller fra.

 

Hvis din bil er udstyret med Smart Connect-systemet, vil du kun kunne se privatlivstilstanden via appen. Aktivering og deaktivering skal ske via bilens multimediesystem.

 

Privatlivstilstandens status (aktiv eller inaktiv) forbliver uændret i henhold til dine indstillinger, indtil du ændrer statussen. Du kan tjekke den aktuelle status for privatlivstilstanden på din konto i MyToyota-appen eller på din konto på toyota.dk.

 

Se vores vejledning for nærmere information. 

Når du har en MyToyota-konto, kan du administrere dit multimediesystem og få nyttig information om din bil ved hjælp af MyToyota-appen og på toyota.dk.

MyToyota-appen er koblet op på bilens stelnummer og bilens ejer, og derfor er du den eneste, der kan bruge Connected Services til den pågældende bil.

Ja, det er muligt at føje Connected Services til flere konti, men funktionen kan kun være aktiveret og aktiv på én konto ad gangen.

Connected Services omfatter MyToyota-appen og Multimedia. Hver pakke har sine egne funktioner og skal aktiveres separat.

 

Du kan hurtigt finde ud af, om Connected Services er aktiveret, ved at se, om dine seneste rejsedetaljer kan ses på appens startskærm.

 

Hvis du er usikker på, om Connected Services er aktiveret, skal du først vælge den relevante bil under Min garage og herefter vælge Connected Services Center. Så ser du alle de tilgængelige tjenester for bilen og deres aktiveringsstatus. Følg så trinene til aktivering af de Connected Services, der er tilgængelige til din bil.

 

Du kan aktivere Toyota Online ved at oprette forbindelse mellem din smartphone og bilen via enten Bluetooth eller Wi-Fi og derefter klikke på fanebladet "Setup". Klik derefter på fanebladet "Online" og herefter på "Toyota Online", og vælg en eksisterende konto. Angiv dine MyToyota-loginoplysninger. 

 

Når du angiver dine loginoplysninger, starter den gratis periode for tjenesten på 3 år. På din konto på toyota.dk kan du se, hvornår dit Multimedia-abonnement udløber.

 

Hvis du ikke har en eksisterende konto, kan du oprette en i din bil ved at vælge "Ny konto".

 

I forbindelse med biler, der er udstyret med Toyota Smart Connect, kan du nemt scanne QR-koden, der genereres på din headunit, med din MyToyota-app eller alternativt angive den manuelt i appen. Herefter skal du aktivere Smart Services under Connected Services i MyToyota-appen.  

 

Se vores vejledninger for nærmere information. 

Kontoindholdet er ens for MyToyota-appen og kontoen på toyota.dk. Adgangskoden kan ændres på begge platforme. 

 

Hvis du vil ændre din adgangskode, skal du gå til login-skærmen og vælge "Glemt adgangskode". 

Din forhandler skal bekræfte din identitet for at sikre, at uvedkommende tredjepart ikke har adgang til Toyota-kunders personlige data.

 

Du bedes kontakte din forhandler, fordi det har høj prioritet hos Toyota at beskytte kundernes personlige data.

  • Annuller abonnementet på Connected Services, og fjern bilen fra din MyToyota-konto i applikationen
  • Fjern brugerprofilen fra multimediets headunit

 

Slet ikke din konto, da enhver Toyota, du ejer fremover, kan føjes til kontoen. Husk at fortælle bilens nye ejer, at den er udstyret med Connected Services.

Connected Services kan ikke længere benyttes, hvis bilens stelnummer fjernes fra din konto.

Ja og nej. En bil kan godt føjes til flere konti, men kun én konto ad gangen kan tilgå opkoblede tjenester samt andre personlige data.

Kontoen deles mellem MyToyota-appen og din konto på toyota.dk. Det er muligt at oprette en konto fra loginskærmbilledet på begge platforme. Når kontoen er blevet oprettet, vil du modtage en email til aktivering af kontoen, og du skal bekræfte denne email, før du kan tilgå kontoen og tilføje din(e) bil(er).

Din MyToyota-app og din konto på toyota.dk kan anvendes i bilens multimedieenhed. Hvis du ikke har en konto, anbefaler vi, at du downloader MyToyota-appen og opretter en konto via appen.

 

Du kan også oprette en konto online på toyota.dk eller oprette en konto via selve multimedieenheden. Hvis det sidstnævnte er tilfældet, skal du stadigvæk acceptere brugsbetingelserne på toyota.dk i løbet af 14 dage (dette er kun muligt for multimediesystemer fra før MM21-generationen)

Klik på kontoikonet nederst til højre på navigationsbjælken for at redigere profilindstillingerne.

Nej, du kan bruge det aktuelle login og adgangskoden, der blev brugt til at logge på den tidligere app.

Ja, kørehistorikken kan ses for den samme konto, efter at Connected Services er aktiveret.

Ja, servicehistorikken kan ses for den samme konto, efter at Connected Services er aktiveret. 

Kontakt en autoriseret forhandler, eller tjek oplysningerne på Toyotas/Lexus’ danske hjemmeside.

For at kunne bruge Connected Services skal du: registrere din konto, tilføje bilen til appen, vælge de tjenester, du vil aktivere, og acceptere brugsbetingelserne.

Vi er ved at introducere den nye MyToyota-app, som gradvist kommer til at omfatte hele modelsortimentet. Du modtager en meddelelse, når den nye MyToyota-app til din bil kan downloades.

Vi er ved at introducere den nye MyToyota-app, som gradvist kommer til at omfatte hele modelsortimentet. Du modtager en meddelelse, når den nye MyToyota-app til din bil kan downloades. Hvis du har modtaget en notifikation, men stadig ikke kan tilføje din bil til kontoen i den nye app, skal du kontakte din forhandler eller os via supportafsnittet i appen.

Ja, du kan nu bruge MyToyota-appen til at spore de biler, du har bestilt. 

Når en bil er tilføjet til kontoen, er det ikke længere muligt at bruge den gamle version af MyToyota-appen til den samme bil. Hvis du dog ejer mere end 1 Toyota, er det stadig muligt at bruge den gamle app til modeller, som endnu ikke er flyttet over til den nye version.

Vi er ved at introducere den nye MyToyota-app, som gradvist kommer til at omfatte hele modelsortimentet.  Hvis du har modtaget en overførselsnotifikation for én eller alle dine biler, kan du tilføje dem til den nye app. Eller også bliver du ved med at bruge den nuværende app til den bil, du ikke har flyttet til den nye app.

På et tidspunkt bliver den nuværende MyToyota-app afskaffet. Vi råder dig til at flytte til den nye MyToyota-app for fortsat at kunne bruge Connected Services. Gør det på et tidspunkt, der passer dig, så tjenesten ikke bliver afbrudt ubelejligt.

 

Det er hurtigt og nemt at flytte til den nye MyToyota-app. Du finder alle de fantastiske tjenester, du er vant til, og endnu flere i fremtiden. 

Teksten i brugsbetingelserne er blevet ændret lidt i den nye MyToyota-applikation, og derfor bedes du acceptere den igen. Varigheden af dit abonnement er knyttet til en garantiperiode, så den påvirkes ikke af migreringsprocessen.

Vi er ved at introducere den nye MyToyota-app, som gradvist kommer til at omfatte alle kunder land efter land og model efter model. Hvis du endnu ikke har modtaget en notifikation, men godt vil migrere til den nye MyToyota-applikation allerede nu, kan du downloade den via app-butikken og starte din nye app-oplevelse.

Se afsnittet om ofte stillede spørgsmål (FAQ) på hjemmesiden https://www.toyota-charging-network.eu/

Forskellige scenarier kan bevirke, at dine mobile tjenester ikke virker. Lad os prøve at anføre de hyppigste:

  • Din bil understøtter ikke en del eller alle de mobile tjenester. Kontakt din forhandler for at finde ud af det.
  • Du har måske ikke tegnet abonnement på de mobile tjenester.
  • Hvis du ikke har kørt i din bil i mere end 9 dage, er den måske gået i dvaletilstand for at beskytte batteriet.
  • Gå hen til bilen og start motoren.
  • Kontrollér, at den er klar til start af motoren: alle døre lukket, motorhjelmen lukket, smart key er ikke inde i bilen
  • Du har en plugin-hybridbil eller elbil, og den fjernbetjente klimaregulering starter ikke? EV-batteriet kan være under 30 % eller 20 % (afhængigt af model), og så skal batteriet oplades.
  • Du har en plugin-hybridbil, og den fjernbetjente klimaregulering starter ikke? Hvis den udendørs temperatur er under -10°C, virker den fjernbetjente klimaregulering ikke.

Connected Services er inkluderet i 10 år, hvis du køber en Toyota, som er kompatibel med Connected Services.

 

Til biler med Smart Connect er Connected Services inkluderet i 4 år.

Connected Services til MyToyota-appen kan bruges i 10 år. Toyota dækker dataomkostningerne i forbindelse med Connected Services i 10 år, men MyToyota-appen fungerer også uden Connected Services.

På skærmbilledet "Min garage" kan du klikke på knappen "Foretrukket forhandler" under "Service og vedligeholdelse". Der kan du konfigurere din foretrukne forhandler. 

Med udgangspunkt i tidligere ture giver Hybrid Coaching dig kontekstbaseret instruktion i, hvordan du kan forbedre din hybridkørsel, så du får mest ud af din EV-indstilling og bruger mindre brændstof, samtidig med at du er med til at passe på miljøet.

Ja, for visse modeller kan du se status for bilens døre, ruder, bagagerum og lys. 

 

Gå til siden "Hjem" for at tjekke status. Klik på knappen "Bilstatus".

 

For mere information om funktioners tilgængelighed efter model skal du kontakte en autoriseret forhandler eller se på Toyotas/Lexus’ danske hjemmeside.

Ja, for visse modeller kan du fjernlåse/-oplåse med appen. Knapperne til låsning/oplåsning er på kortet med fjernbetjente funktioner.

 

Bemærk, at du ikke vil kunne:

  • låse bilen, hvis en af dørene er åbne, og/eller hvis der er en Smart Key inde i bilen.
  • låse bilen op, hvis bilens alarm er aktiveret, eller hvis bilen er blevet låst manuelt med den fysiske nøgle.

 

For mere information om funktioners tilgængelighed efter model skal du kontakte en autoriseret forhandler eller se på Toyotas/Lexus’ danske hjemmeside.

Ja, visse modeller kan lokaliseres på en fyldt parkeringsplads ved at aktivere bilens havariblink via appen. 

 

Gå til kortet "Fjernbetjente funktioner" i MyToyota-appen. Ved at klikke på ”Havariblink” kan du tænde bilens havariblink, så du nemt kan finde din bil.

 

Havariblinket tændes i 60 sek. Efter 60 sek. kan du aktivere "Havariblink"-funktionen igen. 

 

For mere information om funktioners tilgængelighed efter model skal du kontakte en autoriseret forhandler eller se på Toyotas/Lexus’ danske hjemmeside.

Multimedia (kaldet Toyota Online Services i bilens multimediesystem) omfatter flere onlinetjenester, der giver dig nyttige informationer i realtid, som fx trafikinformationer og ATK-kameraalarmer.

 

Disse funktioner forudsætter en fungerende internetforbindelse. Hvis du ikke har et opkoblet system, skal du forbinde din mobiltelefon ved at lave et Wi-Fi-hotspot eller oprette en Bluetooth-forbindelse til en/et Wi-Fi-kompatibel(t) enhed/-netværk i bilen.  

 

Enhver ny Toyota er omfattet af 3 års* gratis kortopdateringer (Map Care-abonnement) til navigationssystemet samt andre tjenester, herunder:

 

  • Trafik i realtid
  • Coyote (hvis tilgængeligt) eller Cyclops-fartkontrolkameraadvarsel
  • Google Street View (hvis tilgængeligt)
  • Interessepunkter
  • Brændstof
  • Parkering
  • Vejr

 

Se vores vejledninger for nærmere information.

 

*Hvis din bil har MM21, er perioden 4 år.

Integrerede navigationssystemer modtager data fra et GPS-satellitsignal. Multimedia forudsætter, at du har forbindelse til internettet for at kunne modtage de nødvendige data til trafik i realtid, Coyote (hvis tilgængeligt), Google Street View (hvis tilgængeligt), vejr, brændstof, parkering og onlineinteressepunkter.

De fleste Toyota-modeller, der sælger p.t., omfatter onlinebaserede navigationstjenester som fx:

 

  • Trafik i realtid
  • Fartkontrolkameraadvarsel
  • Google Street View (hvis tilgængeligt)
  • Interessepunkter
  • Brændstofpriser
  • Parkering
  • Vejr

 

(Tilgængeligheden af disse tjenester afhænger af model og udstyrsklasse. Din forhandler kan fortælle dig, hvilke der fås til din bil.)

I de første 3 år* er de onlinebaserede Multimedia-navigationstjenester gratis (dette kan variere alt efter land). Derefter kan du tilkøbe et abonnement. Vores Map Care-pakke omfatter alle vores kortopdateringer og relaterede onlinetjenester, og pakken af tjenester omfatter vores onlinebaserede tjenester. Du kan tilkøbe et abonnement i vores e-Store. Se i din e-Store for aktuelle priser.

 

*Hvis din bil har MM21, er perioden 4 år

Du vil få en notifikation i din bils multimediesystem 30 dage inden udløbet af den 3-årige periode.

 

Du kan forny Map Care-pakken for enten 1 eller 3 år i din e-Store. Du kan vælge mellem 1, 2 eller 3 år, når du fornyer din servicepakke*. Se i din e-Store for aktuelle priser.

 

*Der tilbydes 7 års gratis kortopdateringer til MM21 og Toyota Smart Connect.

Du kan tilgå e-Store via multimediesystemet i din bil eller via din konto på toyota.dk.

 

I din e-Store, som du tilgår via din konto på toyota.dk, kan du købe tjenester, der udbydes via Multimedia. Du kan også kontrollere statussen på dine aktuelle abonnementer i e-Store under fanebladet ”Købt”. Her kan du se, hvilke abonnementer der er aktive, og hvor lang tid deres resterende løbetid er.

 

Du kan downloade tjenester som fx Coyote, hvis du tilgår e-Store-applikationen fra multimediesystemet i din bil. Du finder e-Store i menuen, hvorefter du vælger ”Apps” og derefter vælger ”I bilen”.

Du kan købe tjenester via e-Store-platformen, der kan tilgås via din konto på toyota.dk. Klik på fanebladet ”Købt” for at se, hvilke tjenester du allerede har købt, og hvor lang deres resterende løbetid er.

 

Kunder får 3 års gratis Map Care- (to kortopdateringer om året) og e-Services-tjenester (vejr, parkering, trafik, brændstofpriser). Efter den gratis periode kan du købe/forny dine abonnementer efter behov.

Du kan bruge funktionen med det samme, hvis forrige ejers konto stadigvæk er aktiv i multimedieenheden, og du kan forsat anvende funktionen i den gratis periode. MEN vi anbefaler altid, at man som kunde logger af og opretter sin egen konto, så man har fuld kontrol over sine abonnementer. Dette kan gøres på følgende måde:

 

  1. MyToyota-appen på din mobiltelefon – registrer dig først, og log herefter på din bil
  2. Menuen 'Online' i bilens multimediesystem – du skal acceptere brugsbetingelserne inden for 14 dage på din konto på toyota.dk (gælder kun multimediesystemer fra før MM21-generationen)
  3. Din konto på toyota.dk – når din konto er blevet oprettet via netportalen, kan du logge på multimediesystemet med dine loginoplysninger

I MyToyota-appen skal du først vælge din bil fra ”'Min garage” og derefter klikke på ”Connected Services Center”. Følg derefter vejledningen for at aktivere de Smart Services, der er tilgængelige for din bil. Den 4-årige gratis periode for de onlinebaserede navigationstjenester begynder, når der er oprettet forbindelse. 

 

Se vores vejledning for nærmere information. 

Gå ind i dit multimediesystems menu, og gå til din e-Stores 'I bilen-afsnit (du skal være online og være logget på). Vælg Coyote-appen, og vælg ”Installer”. Der vil blive vist et pop-op-vindue, når Coyote installeres. Vælg ”OK” for at starte den automatisk. Coyote vil nu altid fremgå under ”Apps”.

 

Se vores vejledning for nærmere information. 

 

Vær opmærksom på følgende:

 

  • Coyote fås ikke til biler, der er udstyret med Smart Connect.
  • Coyote kan først anvendes, når du har kørt 200 km i din bil.
  • Brugere i Frankrig, Belgien og Luxembourg får Coyote gratis i deres Map Care-periode (3 år efter at bilen har kørt 200 km).
  • I alle andre lande kan kunderne tilvælge et Coyote-abonnement via e-Store på deres konto.

Ja, de fleste af vores modeller, der er blevet lanceret efter 2019 er udstyret med smartphoneintegration (Apple CarPlay og Android Auto). Såfremt din smartphone har forbindelse til internettet, skal du blot tilslutte den til bilens USB-port. Apperne vil herefter være tilgængelige via ”Android Auto/Apple Car Play”-menuen på infotainmentskærmbilledet. 

 

Se nedenstående link for biler, der understøtter Apple CarPlay:

https://www.apple.com/ios/carplay/available-models/

 

*Hvis din Android-enhed har en ældre version end Android 10 installeret, skal du først installere Android Auto-appen.

 

*Trådløst Android Auto er understøttet fra Android 11.

Med ”Mine destinationer”-funktionen kan du forberede din rejse på forhånd ved at søge efter en rute på dit mobile apparat og herefter sende informationerne til din bil. Vær opmærksom på, at dette forudsætter, at din bil har en integreret navigationsfunktion og en MyToyota-konto med din bil registreret på din konto. 

 

 Mine destinationer er en tjeneste, der som standard er tilgængelig i biler med integreret navigation, men brugeren skal aktivere Smart Services for at kunne gøre brug af funktionen. 

 

Se vores vejledning for nærmere information.

Du kan anvende funktionen Mine destinationer i MyToyota-appen til at planlægge din rute. Vær opmærksom på, at du for at aktivere denne funktion først skal oprette forbindelse mellem din bil og din MyToyota-konto.  

 

Når det er gjort, skal du gå til startskærmen i MyToyota-appen og vælge servicekortet Mine destinationer. Klik på ”Hvorhen”, og angiv destinationsadressen. Vælg herefter ”Send til bil”.

 

Når du er i bilen, skal du sørge for, at du har en Wi-Fi-forbindelse (det nemmeste er at aktivere en Bluetooth-forbindelse til din smartphone). Du kan downloade turen, når der er oprettet forbindelse til internettet i din bil. 

 

Din på forhånd planlagte tur vil være tilgængelig under ”Favoritter”/”Favoritdestinationer” i multimediesystemet. 

 

Se vores vejledninger for nærmere information.

Den 3-årige* periode begynder i det øjeblik, du angiver dine MyToyota-loginoplysninger i infotainmentenheden.

 

*Hvis din bil har MM21, er perioden 4 år.

30 dage inden udløbet af den gratis 3-årige* periode vil du få en ugentlig notifikation i din bils multimediesystem. 15 dage inden udløbet af den gratis 3-årige* periode vil du få vist en enslydende besked hver dag. Når din 3-årige* periode er udløbet, vil der blive vist en kort besked, hver gang du prøver at anvende appen.

 

*Hvis din bil har MM21, er perioden 4 år.

Fjernbetjent klimaregulering fås til udvalgte modeller og kan fjernaktiveres via MyToyota-appen, så du har mulighed for at afkøle/opvarme bilens kabine til en komfortabel temperatur.

 

Fra kortet "Fjernbetjente funktioner" vil du kunne starte "Fjernbetjent klimaregulering" i 10 min. Når fjernbetjent klimaregulering er aktiveret, viser MyToyota-appen, hvor meget tid der er tilbage, før den indstillede driftstid udløber. Fjernbetjent klimaregulering kan gentages to gange (2x10 min).

 

Husk på, at bilens motor også starter i nogle biler, når Basic Remote Climate aktiveres. Ligeledes aktiveres alle ekstra indstillinger, der er blevet anvendt på den seneste tur (før motoren blev standset), også (fx temperaturindstilling, sædevarme, radio, etc.).  

 

Fjernbetjent klimaregulering har mere avancerede funktioner i udvalgte biler. Fx:

  • Fjernbetjent sædeventilation, sædevarmer, ratvarme og opvarmning
  • Tidsplan for fjernbetjent klimaregulering: beslut dig i forvejen, hvornår kabinen skal køles eller opvarmes.

 

Vær opmærksom på, at Basic Remote Climate i forbrændingsmotorer og hybridbiler af juridiske årsager ikke er tilgængeligt i Østrig. Elbiler og plugin-elbiler kan fås med fjernbetjent klimaregulering i Østrig.

 

Elbiler og plugin-elbiler kræver, at batteriet er mindst 20 % eller 30 % opladet, for at klimaanlægget kan bruges.

 

Ved en udendørs temperatur under -10°C kan den fjernbetjente klimaregulering i plugin-elbiler ikke benyttes.

 

Hvis du vil vide mere om funktioners tilgængelighed efter model, skal du kontakte en autoriseret forhandler eller se på Toyotas/Lexus’ danske hjemmeside.

Denne funktion fås til udvalgte modeller. Hvis MyToyota-appen er installeret på din smartphone, og du har aktiveret pushnotifikationer, vil du (5-10 min.* efter køreturens afslutning) få besked om: 

 

  • åbne vinduer
  • ulåste døre
  • åbne døre
  • åben bagklap
  • tændt havariblink
  • åben motorhjelm
  • åbent soltag
  • tændt billys
  • kontrollamper
  • bagsæde-påmindelse

 

Det er ikke alle biler, der kan sende disse pushnotifikationer. Spørg din forhandler, hvilke egenskaber din bil har.

 

Pushnotifikationer vises også på ubestemt tid i fanen ”Notifikation” nederst på appskærmen.

Gå til Min bil, og vælg Hybrid Driving Coach (for hybridbiler), EV-coaching (for elbiler) eller Kørselsdata (for ikke-elbiler). Vælg fanebladet "Alle ruter" for at se dine tidligere ruter, og vælg en rute for at se kørselsdata for den. Du kan også se oplysninger om din seneste tur på "Hjem"-skærmbilledet.

MyToyota-appen understøttes af:

  • iOS-enheder med version 15.0 eller nyere
  • Android-enheder med version 7.0 eller nyere, undtagen Huawei-enheder (Huawei lancerede sit eget HarmonyOS-styresystem i juni 2021)

Du kan se app-versionen nederst i afsnittet "Konto"

Du skal indtaste dine loginoplysninger i din bils multimedieenhed. Herefter skal du knytte dine multimedier til bilens stelnummer. Herefter skal du oprette forbindelse med Bluetooth for at give bilen internetforbindelse. Funktionen 'Mine destinationer' skulle nu virke. 

 

Se vores vejledninger for nærmere information.

Elektriciteten i batteriet aflades med tiden, også selv om bilen ikke er i brug. Dette skyldes, at visse elektriske apparater aflades og tømmes for energi naturligt.

 

Hvis bilen ikke bruges i lang tid, kan batteriet blive afladet, og motoren kan muligvis ikke starte. (Batteriet genoplades automatisk under kørsel.)

For hybridbiler anbefaler vi, at du sætter bilen i "Ready" én gang om ugen i mindst 20 min. Mens du gør dette, skal du huske at lade bilen stå i position "P" (parkering) og ikke bruge "N" (frigear), da hybridbatteriet så ikke bliver opladet.

 

Hvis du kører i en bil med traditionel drivlinje, anbefaler vi, at du lader motoren køre i 20-30 min. mindst én gang om ugen.

Hvis din bil ikke har et Smart Entry System, kan du låse din bil op og låse den manuelt (dette er beskrevet i instruktionsbogen).

 

Hvis din bil har et Smart Entry-system, skal du følge den alternative fremgangsmåde, der er beskrevet i bilens instruktionsbog, for at låse bilen op eller låse den.

Hvis du har startkabler og en anden bil, kan du starte din bil ved at følge fremgangsmåden i instruktionsbogen.

Gå til menuen i dit multimediesystem, og vælg ”Indstillinger”. Vælg herefter Bluetooth-forbindelse, og følg trinene for at konfigurere netværksforbindelsen. Herefter skal du aktivere Bluetooth-forbindelsen på din smartphone. 

 

Se vores vejledning for nærmere information.

Apple CarPlay eller Android Auto kan aktiveres ved at tilslutte din mobiltelefon til bilens USB-port. Klik på ”Menu”-knappen på bilens multimedieskærm, og klik herefter på ”CarPlay” eller ”Android Auto”.

 

Hvis din Android-enheds version er ældre end Android 10, skal du først installere ”Android Auto”-appen.

 

Trådløst Android Auto understøttes fra Android 11. 

 

Se vores vejledning for nærmere information.

Kortopdateringer via clouden er muligt med de nyeste multimediesystemer, der er aktiveret i e-Store, til de nyeste, kompatible modeller. 

 

Du kan også opdatere dit system manuelt ved at downloade opdateringer fra e-Store på My Toyota-portalen og lagre dem på en USB-nøgle, som du tilslutter i din bil.

 

Se vores vejledning for nærmere information.

Disse modeller er udstyret med Toyota Smart Connect, som er vores nyeste og mest avancerede multimediesystem med onlineopkobling. Systemet understøtter også andre opkoblingsfunktioner, der forbedrer komforten og betjeningsmulighederne (fx låsning/oplåsning af dørene, aktivering af havariblinket og fjernstyring af klimaanlægget).

 

P.t. fås Toyota Smart Connect kun til den nye Yaris og Yaris Cross.

Smart Services omfatter MyToyota-appen og Multimedia. De har deres egne funktioner, der understøtter kørselssikkerheden og din ankomst til destinationen til tiden.

 

Med MyToyota-appen kan du kommunikere med din bil, uanset hvor du befinder dig. Alt efter hvilken Smart Connect-bil du har, kan din bil have en eller flere af disse funktioner: søgning efter parkering på eller væk fra vejen, tankstationssøgning, navigation med trafikinformationer i realtid samt stemmekommandoer.

 

P.t. fås Smart Services kun til den nye Yaris og Yaris Cross.

Smart Services i MyToyota-appen er aktive i 4 år. Toyota dækker udgifterne til Smart Services i 4 år. MyToyota-appen vil også fungere, når der ikke længere er aktive Smart Services.

Du kan blot bruge MyToyota-appen til at scanne den QR-kode, der bliver genereret i bilens multimediesystem eller alternativt angive den manuelt i appen.

Toyota Smart Connects 9" touchscreen med høj opløsning er både intuitiv at bruge og gør takket være den onlinebaserede navigation med trafikopdateringer og advarsler om fartkontrolkameraer turen endnu mere behagelig. Og med en trådløs smartphoneintegration har det aldrig været nemmere at forbinde din telefon og lytte til dine yndlingsplaylister.

 

Toyota Smart Connect understøtter også andre opkoblingsfunktioner, der forbedrer komforten og betjeningsmulighederne (fx låsning/oplåsning af dørene, aktivering af havariblinket og fjernstyring af klimaanlægget).

 

P.t. fås Toyota Smart Connect kun til den nye Yaris og Yaris Cross.

Det kan ikke lade sig gøre, hvis din bil er udstyret med en headunit, som ikke er kompatibel med Toyota Smart Connect

Bliv tilsluttet og oplev mere

*MyToyota er kun tilgængelig for modeller som har Toyota Touch 2 Go fra 2016
Log ind eller opret en bruger