Apple CarPlay og Android Auto er den sikre måde at bruge din smartphone, mens du kører. Når du slutter din smartphone til bilen og starter Apple CarPlay eller Android Auto, får du med det samme adgang til navigation, telefon, beskeder og mange andre af de apps, du ofte bruger.
Du kan opgradere din bil, hvis du har en nyere RAV4 eller Corolla. Tjek her, om din bil kan opgraderes til Apple CarPlay eller Android Auto.
Hvad kræver det, at blive opdateret?
Blev din bil produceret umiddelbart op til, at smartphoneintegration blev installeret fra fabrikken, kan den opgraderes. Det vil sige alle RAV4 fra november 2018 og frem, og alle Corolla fra februar 2019 og frem.
De første RAV4 fra den tid blev produceret med en mikrofon, som ikke fungerer med smartphoneintegration – det er derfor også nødvendigt at skifte den ud.
Tjekker du om din bil kan opgraderes ovenfor, får du også besked, hvis mikrofonen skal skiftes ud.
Apple CarPlay er tilgængeligt på alle iPhone-modeller, der begynder med iPhone 5, og som kører iOS 7.1 eller nyere. Android Auto fungerer på alle Androids, som er opdateret med Android 10.