Fabriksgaranti
Toyota-garantien dækker enhver fejl, der kan henføres til bilens produktion og samling. Den gælder 3 år/100.000 km, alt efter hvad der kommer først, uden kilometerbegrænsning det første år.
Garantien dækker også omkostninger ved at få bugseret bilen til nærmeste Toyota-forhandler, hvis bilen ikke kan køre på grund af materiale- eller fabrikationsfejl, der er opstået under garantiperioden.
Eneste forudsætning er, at bilen overholder sine serviceintervaller og bliver serviceret efter fabrikkens forskrifter. Serviceintervallet for en Toyota er typisk for hver 15.000 km eller 1 år, hvad der kommer først.
Toyota Relax
Når bilen ikke længere er omfattet af fabriksgarantien, får du adgang til den serviceaktiverede garanti Toyota Relax. Hver gang bilen bliver serviceret på et autoriseret Toyota-værksted, får den helt automatisk 12 måneders garanti, og det kan den indtil den fylder 10 år eller har kørt 185.000 km, alt efter hvad der kommer først.
Lak- og overfladerustgaranti
Toyota-garantien omfatter også 3 års lak- og overfladerustgaranti uanset kilometertal.
Gennemtæringsgaranti
12 års Toyota-garanti mod gennemtæring (rust der bryder igennem indefra) grundet materiale- eller fabrikationsfejl uanset kilometertal.
Garanti reservedele og tilbehør
Fra 1. januar 2017 er originale Toyota reservedele og tilbehør omfattet af 3 års garanti. Alle standardgarantier overføres til en evt. ny ejer i hele garantiperioden.