Teknologi og miljø

Toyota er en virksomhed med fokus på miljøet og den nyeste teknologi inden for elektrificerede køretøjer

Investering i ægte innovative produkter

Toyota har i årtier investeret i innovative produkter som bl.a. verdens første serieproducerede fuld hybridbil, Toyota Prius, der kører på en kombination af el og benzin. I 2015 introducerede Toyota verdens første dedikerede brintbil, Toyota Mirai, der var den første brintbil, som var udviklet og produceret udelukkende som brintbil helt fra grunden.

Samtidig udvikler Toyota også flere forskellige batteriteknologier, som både kan bruges i fuld hybridbiler, plug-in hybridbiler, brintbiler og fuldt elektriske biler.

  • Elektrificerede biler

    Toyota ser hybrid som en vigtig teknologi for at få reduceret udledningen af CO2, kvælstoffer og partikler fra personbiler her og nu. Hybridbiler kan nemlig opfylde den brede befolknings behov til transport.

    Med hybrid kan man køre helt eller delvist på el på de korte ture og på hybridsystemet med en kombination af el og benzin på de længere ture. Det giver frihed til at bevæge sig, hvorhen man vil – når man vil. Og en hybridbil skal aldrig oplades.

    Men det forhindrer naturligvis ikke Toyota i at være med helt fremme i forskning og udvikling af andre bilteknologier. Toyota mener nemlig, at der skal et samspil af flere forskellige teknologier til for at reducere udledningen af CO2, kvælstoffer og partikler mest muligt og på hurtigst muligt vis.

    Toyota planlægger at introducere op til 30 elbiler på verdensplan senest i 2030 – og i Europa vil ingen nye biler fra Toyota udlede nogle emissioner fra 2035.

Brintbiler

Sammen med batterier i elbiler er en af fremtidens mest lovende teknologier, der er udviklet til at anvende alternativ energi, ”brændselsceller”. En brændselscelle fremstiller strøm til at drive en elektrisk motor ved hjælp af en kemisk reaktion mellem brint og ilt. Det betyder, at en brændselscelle i princippet ikke afgiver hverken CO2 eller andre skadelige emissioner – det eneste restprodukt er vand.

Vi har forsket i brændselsceller siden starten af 1990’erne, og i 2015 sendte vi den første serieproducerede brintbil på det danske marked – nemlig Toyota Mirai. Brintbiler har en rækkevidde som en traditionel benzin- eller dieselbil. Vi er overbeviste om, at brændselscelledrevne og andre brintdrevne køretøjer er en vigtig del af løsningen på den grønne omstilling i transportsektoren.

Selv om markedet for brintbiler vil være begrænset i nærmeste fremtid, er disse bilers potentiale ubestridt, og vi forventer at se mange flere brintbiler på markedet i fremtiden.