Periodisk syn hos Toyota

Din personbil skal igennem periodisk syn efter 4 år og herefter hvert 2. år. Det kan være besværligt og dyrt. Se her, hvordan du kan forberede dig på dit periodiske syn.

Din personbil skal igennem periodisk syn efter 4 år og herefter hvert 2. år. Synet er et lovpligtigt kontroltjek, der skal sikre, om bilen er i god stand i henhold til de tekniske regler. Køretøjet bliver også kontrolleret for fejl, der kan påvirke vores miljø og sikkerheden på vejene.

Hvis bilen ikke godkendes, skal den til omsyn. Det kan både være besværligt og dyrt. Derfor er det en god ide at forberede sig for at undgå dette. Nedenfor ser du en tjekliste med ting, som forventes gennemgået til synet.

  • Ting, som du selv kan tjekke

    • Lys: Parkeringslys, nærlys, fjernlys, tågeforlygter, blinklys hele vejen rundt, samt farven på pærerne, baglys, nummerplade lys, stoplys, tågebaglys.
    • Ruder, visker og vasker: Viskerblade, sprinkler, sprinklervæske, ruder.
    • Dæk: Slitage, er dækket slidt skævt, skader, omløbsretning, mønsterdybde.
  • Ting, som du bør lade værkstedet tjekke

    • Motor: Oliespild, luftforurening, støj, udstødningsrør.
    • Bremser: Sikkerhed bremser, bremse funktion, belægning, skiver/tromler, bremserør/slanger.
    • Parkeringsbremse/vandring/kabler.
    • Styretøj: Sikkerhed styretøj, funktion.
    • Tandstang/styrehus.
    • Styrekugler/stænger/forbindelse.
    • Affjedring: Fjedre, støddæmper, bærende dele i undervognen: rust og tæring, bære/støttekugler, hjulophæng/fjederben, hjullejer, vanger/traverser, støddæmpertårne, vognbund.
    • Karosseri: Karosseri m.m. for skarpe kanter.

Lad Toyota klare det for dig

Undgå besværet og lad os hos Toyota hjælpe dig med at få bilen klar til syn. Vi tilbyder et testsyn eller et serviceeftersyn, hvis du vil have klaret det i samme ombæring.

  • Serviceeftersyn
    • Lad din Toyota gennemgå regelmæssige serviceeftersyn for at bevare maksimal ydeevne, sikkerhed og driftsikkerhed.
    • Din Toyota opretholder også garantien, når den kommer til serviceeftersyn.
    • Vi benytter kun originale reservedele.
    • Vores system består af et serviceeftersyn for hver 15.000 km eller en gang om året (hvad der måtte komme først).
  • Periodisk syn

    Der er fordele ved at få din Toyota tjekket, inden den skal til det lovpligtige syn.

    • Du slipper for at skulle betale gebyrer til et omsyn.
    • Et testsyn hos Toyota sparer dig for en masse besvær.
    • Et testsyn sikrer dig mod ubehagelige overraskelser i synshallen.
    • Ved et testsyn gennemgår vi bilen i henhold til kravene fra Trafikstyrelsen.
    • Dit autoriserede Toyota-værksted kan både lave testsynet og sørge for, at bilen kommer til syn.