Kan køres udelukkende med hænderne
Et innovativt 360-graders udsyn sikrer øjenkontakten med de øvrige trafikanter. FT-Me kan styres udelukkende med hænderne via en særlig håndbetjening på rattet, noget som blandt andet også gør bilen anvendelig for kørestolsbrugere uden at skulle eftermontere særligt udstyr.
Toyotas engagement i at udvikle bæredygtig mobilitet skinner igennem i mikrobilens materialer med fokus på maksimal genanvendelighed og brug af genbrugsmaterialer. Målet er at reducere CO2-aftrykket med op til 90 procent sammenlignet med traditionelle bybiler.
FT-Me's effektive drivlinje bruger tre gange mindre energi pr. kilometer end en typisk elbil med større batteri. I forvejen svarer batterikapaciteten i én typisk elbil med stort batteri til kapaciteten i otte udgaver af FT-Me. Med en tre gange mere effektiv drivlinje vil hele 24 mikrokøretøjer altså kunne nøjes med at benytte den samme mængde energi, som kun én typisk elbil med stort batteri benytter.
Ifølge data fra Toyotas delebilskoncept, KINTO, er tre ud af fire bookede ture under 10 km. FT-Me er udstyret med avancerede solceller på taget, hvilket vil gøre det muligt at oplade elbilen på farten og i løbet af dagen med 20-30 kilometers rækkevidde - i mange tilfælde altså nok til at dække ens daglige transportbehov i byen. Alt afhængig af vejret kan det betyde, at man helt kan undlade at skulle oplade med kabel.
FT-Me er en del af Toyotas filosofi om at sikre mobilitet til alle og henvender sig både til yngre såvel som de mennesker i byen, der ønsker en mere kompakt bil i det konstant udviklende bybillede.